24/4 – Konfirmation

Alter

Den 24/4, bliver en dag jeg kommer til at huske. Den dag, sagde jeg ja i kirken, og bekræftede derfor min dåb. Min konfirmation. Det er mærkeligt at sige, eller i dette tilfælde skrive, ordene højt, det hele er stadig lidt uvirkeligt. Jeg skal lige have have banket ind i mit hoved, at jeg rent faktisk er blevet konfirmeret. Det er ikke mere bare en dato, og planlægning. Det er sket, og er nu en oplevelse jeg har haft, som jeg kan tænke tilbage, og om mange år, et minde der blive blive husket med glæde.Jeg lever stadig i den lykkerus som jeg fik på min konfirmationsdag, omend en hel del mere træt. Jeg blev konfirmeret i min dåbskirke, i den fineste pudderfarvet kjole, med hvide polkaprikker. Jeg klarede turen opad kirkegulvet tur/retur, uden krykker, men måtte tage dem i brug til festen.

Nærbillede redigeret

Mine øreringe var fra Porcelinge, som er den fedeste butik, ude i Vemb (som er en by her i Jylland), hvor man kan købe de fineste smykker, fedeste sko, og lækkert tøj. Øreringene var på guldcreoler, og laksefarvede, med hvide prikker. De matchede kjolen perfekt. Halskæden var en perlehalskæde, som jeg har fået i gave. Mit hår havde min mor flettet efter bad, så jeg havde det fineste krøllet hår, hvor jeg normalt har spejlglat. På dagen flettede hun et hollandsk hårbånd, som tog meget lidt tid. Jeg elskede det, og følte mig virkelig festlig.

Fuldt billede

Skoene var fra Keds, og var en nødløsning, men en af de bedre. Planen var oprindelig nogle lav-hælede hvide sko, med spidse snuder, men da min fod blev dårlig, måtte det blive flade sko. Disse var de pæneste, og var helt perfekte til kjolen.

Kjolen var fra Swing, og var en utraditionel en af slagsen. Den var nemlig ikke hvid, som alle andre jeg kendte, havde på. Jeg brød mig meget lidt om kjoleudvalget i år, og begyndte derfor at kigge på nettet, på kjoler som var hvide eller pastelfarvede, men som ikke blev markedsført som konfirmationskjoler. Udvalget var en hel del større, og her fandt jeg denne kjole, sammen med snesevis af andre. Fem blev bestilt hjem, men mit hjerte var hos denne. Elsker farven, formen, det utraditionelle, og at jeg ikke lignede alle andre. Og det bedste er at jeg kan bruge kjolen bagefter, som den er, og huske tilbage på min store dag.

Nærbillede hjemmeJeg vågnede op med sne udenfor, og gik i seng med solskin. Sne er noget af det bedste jeg ved, så selvom det var koldt fra morgenstunden, var det helt perfekt. Sne symboliserer en hel del for mig, da jeg er født i en snestorm, og jeg syntes det er så fint. Solskinnet var virkelig fint, så der kunne rigtig blive siddet ude.

Jeg vil slutte nu, men jeg kan love jer for, at dette er ikke mit sidste indlæg om en af de bedste dage i mit liv. Hvordan så I ud, dengang I blev konfirmeret, klassisk hvid, eller skilte i jer også ud?

 

2 kommentarer Tilføj dine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *