Warning: Billedtungt indlæg forude…
Okay, første indlæg i cirka en måned… Jeg vil ikke undskylde, men bare sige, at nu kommer der gang i skuden igen, nemlig med dette indlæg 🙂
Nu har jeg lige været på vinterferie, og den blev indledt med et show der vil noget, nemlig Disney On Ice i Boxen, i Herning. Og det var det fedeste. Vi sad på forreste række, på gulvet, så lige foran skøjtebanen. Sikke en udsigt! Piruetter, marcheren, saltoer osv. Det var helt utroligt hvad det kunne, og især Mulan-nummeret var helt fantastisk.
De skøjtede til alle de kendte disneynumre, og især under Frost (som er den film jeg kender alle sangene til) havde man bare lyst til at bryde ud i sang… Det ville have været sjovt!
Kostumerne var også helt vildt seje, og selve hvordan alle historierne var bundet sammen var også godt. Kort fortalt skulle Anders og Fedtmule lave en film sammen, og til det foreslår Mickey og Minnie, en hel masse historier, selvfølgelig alle disney-klassikerer. Og sikke fantastiske udfoldelser ude på det gulv 🙂 Alle filmene blev utrolig livagtige, i sær Mulan og Frost var lange, og viste ”hele filmen”, bare i en forkortet, men ligeså smuk version.
Så here we go, en hel masse billeder, der sætte stemningen. Et must-see for enhver Disney-elsker 🙂
Og mange tak til min mor, for at tage mig med. Det er en oplevelse jeg vil huske i meget lang tid, hvis ikke for evigt!
Hvad er din yndlings Disney-film? Og har du set Disney On Ice?