Kære dig
Jeg oprettede denne side engang i tidernes morgen, hvor mit hår var langt, og alderen yngre. Men kort hår, et efterskoleophold og et udvekslingsår senere, så er vi landet i nutiden. Min alder er gået fra 15 til 17 år og i den nære fremtid starter jeg på IB. Derefter er mulighederne uendelige.
De to år der er gået, er fyldt med så mange minder, det ville tage meget lang tid at beskrive det. I de seneste 11 måneder har jeg nu været på udveksling i Blue Mountains, NSW, Australien med Rotary. Det er en mulighed jeg er meget taknemlig for at have fået, og jeg føler selv at jeg har udviklet mig meget som en person. At forlade Danmark, sætte sig på en flyver og rejse om på den anden side af jorden som 16 årige er noget jeg selv stadig syntes er helt vildt, men jeg gjorde det og har været så glad for min beslutning lige siden. Her har jeg mødt de sødeste mennesker der har åbnet deres hjem for mig, og ladet mig blive en del af deres familie for en stund. Jeg har gået i skole, og fået gode venner som altid kan få mig til at grine og lære mig aussie-slang. Jeg er blevet en del af et fællesskab af andre udvekslingstudenter, fra tre kontinenter, samlet på et fjerde. Venner jeg nok aldrig ville have mødt, havde det ikke været for at vi var i de præcis samme område i dette præcise år. Ret vildt at tænkte på.
Jeg har været på rockclimbing camp hvor jeg klatrede op af en 120 m høj klippe, og rappellede 45 meter ned. Det tog et par tårer at komme igang, men nogle gange skal man bare springe ud i det! Og jeg havde god opbakning fra mine australske venner, der syntes det var mærkeligt jeg ikke havde prøvet at klatre før. Et par billeder af Danmarks natur og højeste punkt fik dem til at forstå det lidt bedre 🙂
Jeg har set Operahuset, the Harbour Bridge og australske strande, faret vild og fundet vej, og spist mig igennem Australiens klassikere. Tim-tams, meat-pies, fish & chips, vegemite, Milo og mango. Jeg er blevet kaldt en viking, ædt op af myg og Danmark er blevet forvekslet med Nederlandene.
Jeg har svømmet i bunden af et iskoldt vandfald, og gået på utallige bushwalks rundt omkring i de blå bjerge. En virkelig smuk nationalpark, der ser blå ud langt væk på grund olien fra de eucalyptus træer der vokser her. Fyldt med udsigtspunkter, vandfald, klipper, bush og byer fordelt op af bjergene. Hvor en simpel togtur bliver til en fornøjelse, og et stærkt fælleskab der står sammen i hårde tider, som skovbrandene der hærgede Australien denne sommer, og oversvømmelserne ikke længe efter.
Det har været et begivenhedsrigt år på mange punkter, både gode og dårlige, men det har lært og vist mig så mange forskellige udgaver af det her fantastiske land, der efter dette år har en hel speciel plads i mit hjerte. Jeg kan ligenu slet ikke forestille mig at forlade det, men heldigvis har jeg allerede fremtidsplaner om at komme tilbage igen.
Smil, så kommer glæden 🙂