Hvem er Sial?

Hej!

Som du nok allerede har fundet ud af, er mit navn Signe. Jeg oprettede denne side engang i tidernes morgen, hvor mit hår var langt, og alderen yngre. Men kort hår, et efterskoleophold og et udvekslingsår senere, så er vi landet i nutiden. Jeg er lige blevet student fra internationale gymnasieuddannelse IB. Jeg har endnu ikke fastsat mig på en fremtidig job eller anden stor livsplan. Der er heldigvis stadig tid, med mit igangværende sabbatår.

Jeg er et musical-elskende, eurovision-tosset, kreativitets-gørende, læsende, skrivende, nysgerrig og eventyrlysten menneske, der gør sit bedste for at have et positivt livssyn. Jeg forsøger at bruge ordet ‘pyt’. Lille ord med en stor betydning. At sige pyt er en vigtig evne at have, når man befinder os her i verden. Tak fordi du kom herind og læste lidt om mig. Vi ses!