Dagens: Mælkedrengsstriber og troen i forandring

På det seneste er jeg blevet helt tosset med mindre tørklæder. Til enten at binde rundt om hovedet, som et hårbånd, eller fransk-inspireret rundt om halsen. Det giver lige det ekstra, til et ellers simpelt outfit, som jeg har på her. Et par mælkedrengsstribet bukser og en hvid bluse med chiffon-lignende ærmer. Lige ud ad landevejen, hvis det ikke var for det lille tørklæde. Da jeg havde langt hår, virkede det jo næsten som en accessories i sig selv, men med det korte hår kan man eksperimentere lidt mere, prøve noget nyt… Hvis det korte hår ikke var nyt nok 😉 Jeg er begyndt at arbejde på et indlæg, der beskriver processen omkring det her spring fra kort til langt, så stay tuned!

Jeg var til eksamen i går. I kristendom, med en af mine rigtig gode veninder. Vores emne var troen i forandring, hvor vi valgte at fordybe os i kristendommens rolle i det danske samfund. Lidt langhåret, men faktisk vældig interessant. Selve emnet fik mig til at tænke over det at tro, vores folkekirke, og hvordan man bruger sin tro i hverdagen. Og jeg fik også noget ud af eksamen, hvor man først fremlægger det man har fordybet sig i, og derefter deltager i en samtale med sin lærer og censor.

Vores censor og lærer var virkelig interessant og rar at tale med. De ville gerne have uddybet nogle ting, og vi fik en rigtig fed samtale i gang om hvilken plads den danske folkekirke havde i det moderne samfund, hvordan vi brugte troen i dagligdagen og meget mere. Så en super eksamen, der heldigvis også gav et flot resultat.

Jeg vil slutte nu, og se at gøre klar til seng. Skal til den sidste eksamen i morgen tidlig, så det er bare med at få en god nats søvn.

Smil til verden, og den vil smile tilbage 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *