Om Sial

%c2%a4150740516_-_8i_-_signe-boline_altofte_svendsen_digitale_farve6-is_137Hej!

Mit navn er Signe Altofte, og det er mig som ytrer min ord, her på bloggen. Jeg er en pige, med hovedet fuld af ideer, og hænder fuld af energi, til at udføre dem.

Her på bloggen skriver jeg om livets finurligheder, store som små, brede som tynde, høje som lave.  Et sted til at samle godt humør, og ting der gør en glad.  Om det er en god bog, eller en lækker kage, er ligemeget, bare det er noget som gør en i godt humør.

Her er ingen surmuleri, og sure miner, men liv og glade dage, og store smil!

Jeg er en ganske normal pige, eller så normal som man nu kan være, når at normal bare er gennemsnittet af særheder. Jeg samler på specielle kopper, bøger, dvd’er og neglelak. Jeg kan ikke fordrage lugten af kaffe, men drikker gerne lakrids, mint og frugt-te.

Jeg elsker lakrids, men får hovedpine af vingummi. Og til sidst syntes at en hel masse ting er uhyggelige, og tit kan selv søde disney film skræmme mig, og få mig synes at noget er uhyggeligt.

Jeg går meget op i det visuelle her på bloggen, elsker at fotografere, men er først lige begyndt at blive bedre til det. Ikke alle billeder her på bloggen er taget af mig, men alle er her, helt lovligt.

Jeg kan godt lide at skrive mine ord ned, og læse andres, elsker at åbne en bog og leve mig ind i en hel anden verden, forestille mig ordene i levende live. Men det kommer i nok til at læse meget om her på bloggen.

Velkommen til!