Virkelig en clickbait-overskrift eller noget…😄
Men det beskriver meget godt, hvad dette indlæg skal handle om, nemlig hvordan man laver en… dump… dump… SKATTEJAGT! Tre lette trin, til en sjov skattejagt, som er lavet på under en time! Og det lød bare endnu mere clickbait-agtigt.
Men altså, jeg havde min dejlige kusine, Rosa, på besøg, og jeg ville gerne overraske hende lidt. Derfor fandt jeg på, at vi selvfølgelig skulle på skattejagt. Det skulle være let at lave, og med lidt sjov & spas, så det ikke var kedeligt. På grund af det, startede vi med 4 englehop, og spurt hen til det første stop, som var skraldespandene. Jep, så var (og er) vi ligesom igang 🙂
De 3 trin til en fabelagtig, og let skattejagt:
- Denne skattejagt er bygget op i spor, som igen, er gåder. Det bedste sted at lave skattejagten er udenfor, men den kan også blive arrangeret indenfor. Min indeholder 10 spor, hvor det sidste spor er sporet til skatten, og det første er det hun modtog helt, helt i starten, Det var lidt køligt udenfor, og derfor tænkte jeg at hun skulle have varmen, i starten, og mellem de forskellige spor. Derfor gav jeg præmissen, at hun skulle løbe/spurte mellem sporene. Så helt i starten skal man overveje hvor skattejagten skal foregå, hvor mange spor der skal være, og om der skal være andre præmisser, end bare jagten, og selvfølgelig finde ud af, hvad skatten skal være.
- Så kommer vi til delen, hvor man skal finde på sporene, og skrive dem ned. I sporene skal du beskrive forskellige steder, i gåder. Så fx kan vasketøjssnoren blive til ”Der hvor du hænger dit tøj”. Du har sagt det samme, men man skal tænke sig lidt mere om. Du kan lave 5 eller flere spor, og det kommer helt an på, hvor lang du vil have din skattejagt til at være. Helt kort, skriv dine spor ned, som er forskellige steder, beskrevet som gåder. Gør din skat klar, og så videre til næste trin!
- Nu skal du ud, og lægge sporene. Hvis vi nu siger spor 1, leder til skraldespandene, leder spor 2 til vasketøjssnoren, hvor spor 3 hænger, som leder til hulen i din have. Det sidste spor leder selvfølgelig til skatten, hvor det er en god idé at skjule den lidt, så man skal lede lidt. Alt godt, kommer til den der venter, som sagt. Til slut skal du altså bare ud at lægge sporene de forskellige steder, og gemme skatten, det valgte sted.
- Og som sagt, var der en lille ekstra idé, her i påsken. Nemlig denne skattejagt, som påskeæggejagt, påskedag. Gem et påskeæg, eller tre ved de forskellige spor, og ved det sidste spor, en chokoladekanin, eller et større påskeæg. Det vil helt sikkert få smil frem! 🙂