Thursday thoughts – mærkevarer og brands #1

Et lidt anderledes indlæg end hvad der ellers er på bloggen, men jeg ville gerne oprette en serie hvor jeg skriver om forskellige emner, og hvis I gerne vil, giver respons og jeres tanker om emnet. Et lille diskussions indlæg kunne man kalde det:) Navnet tror jeg bliver Thursday thoughts, men hvis i har en bedre ide, så byder i bare ind! (Og husk, dette indlæg er ikke for at dømme nogen, det er et indlæg med mine tanker omkring emnet:)

I gadebilledet og medierne, på blogs, nærmest overalt syntes jeg at man idag ser en virkelig stor del mærkevarer, og kendte, tit dyre brands. Ja, kendte brands har bare en lidt højere pris end andre mærker tit. Nok fordi at de ”anderkendte” brands er kendte og der er mange personer som gerne vil købe produkterne, her tøjet. Men hvorfor ser man nærmest aldrig tøj andre steder fra, eller bare tøj fra ikke ligeså kendte mærker i på blogs, i medierne og i gadebilledet.

Jeg tror det er fordi at nogle er medløbere, nu hitter det så skal jeg bare have det. Det er en kedelig tendens, fordi hvis alle har det, så bliver det jo nærmest kedeligt, og man skiller sig ikke ud, som de forskellige personer man er. Hvis alle gik rundt i tøj som var lige dem, så ville man jo se et meget mere nuanceret billede, og kunne se lidt af personen udenpå, deres personlighed så at sige. Ville det ikke være spænende at kunne det, at kunne se personen bag.

Andre prøver måske bare at gemme sig i mængden, eller prøver at være populære, istedet for outsidere. I det skolemiljø jeg er i, går man virkelig meget op i mærkevarer, Calvin Klein, Ralph Lauren, Dr. Martins, Apple, Mac, Benefit og jeg kunne blive ved. Alt snak går bare i det, om og om igen. Jeg er sågar blevet spurgt om mine støvler var fra Dr. Martins, kun for at sige nej, og så gik de bare igen. En af mine veninder blev spurgt om hun ville tage sin cardigan af, så de kunne se efter et mærke (Hun havde en polo på). Ingen af hos havde logo, eller specielt mærke, så derfor blev vi vendt ryggen til igen. Dette var de populære piger, som kun går i det ”rigtige”. Vi grinede nærmest bare af dem bagefter, men vide hvad der var sket hvis vi havde sagt ja. Ville de så have stoppede op og snakkede med os, eller hvad? Det kommer jeg nok aldrig til at vide.

Min garderobe er et stort virvar. Intet syn af nogle af de mærker jeg nævnte ovenover, og kun et apple produkt som ikke er en Iphone, så den er der nærmest på foran sat spørgsmålstegn på. Jeg har gode kvalitets varer, og også bare varer fra H&M m.m. Ikke at H&M ikke er kvalitetsvarer, men I forstår nok godt hvad jeg mener. Meget af det er købt på udsalg, men stadig virkelig god kvalitet. Det meste er ikke kunststof, og noget arvet. Men intet der er i mit klædeskab er købt begrund af mode-luner, så at sige. Det er købt, fordi at jeg kunne lide det, og fordi det passede mig perfekt, og sad godt. Jeg har selv et Daniel Wellington ur, men så er det vist også det af de ”godkendte” mærker.

Kan man kun blive accepteret som person hvis man kan svare ja til at ens klædeskab er fuldt af de populære brands, eller hvad? Kan verden ikke acceptere mangfoldighed, og at man udtrykker sig selv. Eller er moden her bare for at få os til at bruge penge?

Essensen af dette indlæg ved jeg ikke helt, men vil slutte inden det bliver mere tekstungt end det allerede er. Men hvad er egentlig jeres tanker omkring emnet?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *