Jeg har lige (okay, tre uger siden) været i Madrid, på udveksling, hvor vi (min klasse) boede hos elever, fra en lokal skole. En virkelig spændene og lærerig oplevelse. At være på så nært hold med de lokale, spise deres (nogle gange) specielle mad, og følge deres daglige rutine, er en oplevelse, for livet. At opleve denne næsten fremmede kultur, var fantastisk. Ikke noget, som man kunne, hvis man bare lå på et hotel og solede sig, eller en rundrejse. Her var vi på ligefod, med en spanier, på samme alder som os, og boede hos deres familier, som var vi etnisk spanske.
Før min rejse havde jeg været lidt nervøs, men også helt vildt spændt. Dette var også min første rejse, uden nogen fra min familie, så jeg var meget spændt, på, en helt ny oplevelse, som jeg på ingen måde havde oplevet før. Okay, lige minus flyveturen, med dertilhørende tryk i ørene, som gør pænt ondt. Lad os bare sige det sådan. Jeg havde også været lidt nervøs, hvordan det ville være at være sammen med min klasse, næsten uafbrudt i fem dage. Det gik dog utrolig godt, og var nok en af de bedste ting ved min tur.
Jeg er en, som går tidligt i seng. 8-9 stykker. Og tidligt op, cirka 6.30-7. Så det passer godt sammen, og giver nok søvn til et ungt menneske. Dernede står de ligeså tidligt op, men går seeent i seng. Samtidig passer deres spiserutine, ikke med den danske, de spiser morgenmad omkring 11-12, vores frokost, og frokost klokken tre. Klokken tre!! Og som rosinen i pølseenden, aftensmad klokken 10. Altså, der går jo cirka lige lang tid i mellem måltiderne, men alligevel… Jeg blev sulten, og ikke bare lidt, men meget. Det er virkelig svært at vænne sig til en ny døgnrytme, og så kun for 5 dage!
Dette var nok en af de største ting, hvor man virkelig kunne mærke forskellen mellem Danmark og Spanien. En anden forskel var også måden, hvorpå forældrene lod deres børn bare gå ude op til klokken 9. Det var Madrid, 3 millioner mennesker. Vi kørte også alene i Metro, og hang ud i en park, nogle metrostationer væk, helt alene. Det var… en oplevelse. Jeg har aldrig prøvet at køre med metro før (sådan en har vi ikke herovre i det mørke Jylland, dadadaaa) 
En af dagene var vi i Segovia, bare os danskere, uden dem vi udvekslede med. Segovia er en “lille” by, en times bustur, fra Madrid. En hel dag, hvor vi kun talte dansk, var ret dejlig. Ikke noget om spanierne, men de havde en tendens, til at tale spansk, over vores hoveder. Vi fattede jo ikke en dyt, så nogle gange troede vi at de diskuterede, eller skændtes, fordi at de talte højere og højere. Bagefter når vi spurgte hvad de havde talt om, viste det sig bare at være normal hverdagssnak… Så lærte man det 🙂
Men Segovia var helt vild flot. Hvis du nogensinde skal til Madrid, så vil jeg anbefale dig kraftigt, at tage en tur til Segovia. Det var en by, helt tilbage fra romertiden, med en kæmpe romersk ækvedukt. Så flot, og rimelig surrealistisk at mærke, det samme som en romer har mærket på, engang i tidernes morgen. Ellers var der også et slot, i sten, og en kæmpe mur der omringede hele byen, plus lidt til. Det var dejlig varmt den dag vi var der, så vi kunne gå uden jakker, og vi drak en hel masse vand. Og fik spist nogle chokolade kiks 🙂
Alt i alt, var denne tur fantastisk, og dette anderledes kulturmøde var en stor oplevelse. Nu glæder jeg mig bare endnu mere, til at vi får besøg af spanierne, om to uger. Det bliver så sjovt at vise dem Danmark, alt vores natur har de jo slet ikke i Madrid, som er en storby, med beton og lejlighedskomplekser overalt. Virkelig. Alle boede i lejligheder, det er i hvert fald en stor kontrast, end her i Danmark, hvor det er lidt mere fifty-fifty.
